Kontakt os

Søg på websitet



Login til Magion
Home   >  
Events   >  
Foredrag med Rolf & Ritter

Rolf & Ritter – Historier fra Tour de France

Et foredrag du ikke vil gå glip af!

pil

30 apr 2026 Kl. 19.00

Foredrag med Rolf & Ritter


Rolf & Ritter bringer dig med ind i kommentatorboksen til verdens største cykelløb. Hør om alle oplevelserne, samarbejdet, kriserne og triumferne. Og forsøget på at indfange et løb, der aldrig står stille.







Om Foredraget

Tour de France er verdens største årlige sportsbegivenhed, som har tryllebundet generationer af tilskuere og TV-seere over hele kloden. Ikke mindst i Danmark elsker vi at dykke ned i Touren hvert år i juli.

Med Rolf Sørensen & Dennis Ritter kommer du med ind bag kulisserne og helt ind i kommentatorboksen og hører historierne fra et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de to, der sammen har dækket Tour de France for TV 2 i 20 år. Du får bl.a. historien om, hvorfor netop danskerne har taget Touren så nært til sig. Et kærlighedsforhold, der kulminerede med tre etaper på dansk grund i 2022.

I et foredrag spækket med humor og selvironi lægger Rolf & Ritter historierne åbent frem om deres samarbejde og de højde- og lavpunkter, de har oplevet, fejlene, de har lavet og sejrene, de har fejret. Og så stiller de skarpt på den aktuelle udgave af Touren, de magiske dueller mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og analyserer de danske muligheder i de kommende år.  

Ses vi?

Foredraget starter kl. 19.00

Billetter

Billetpris: kr. 335,- + gebyr

Unummerede siddepladser

NB! Køb aldrig billetter af uofficielle kanaler som viagogo el. lignende!
Benyt kun www.ticketmaster.dk eller ticketmaster udsalgssteder.

Yderligere praktisk information

Om Mod Til

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle

Følg dem på FB: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk

Information om arrangøren:
MOD TIL
Skodshøjen 55
8240, Risskov, Danmark

Om Rolf Sørensen (f. 1965)

Rolf Sørensen har i årtier båret titlen som Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter. Han har vundet løb som Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, ligesom han vandt OL-sølv i 1996 i Atlanta og har vundet etaper i både Tour de France og Giro d´Italia. Som rytter nåede han at køre syv Tour de France, og allerede i debuten i 1991 kørte han i den gule førertrøje.

Efter karrieren har han bl.a. levet af at kommentere og formidle cykelsport for TV2. I 2019 blev han tildelt DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, og i begrundelsen hed det bl.a.:

Rolf Sørensen har som ekspert løftet cykling fra underholdning til noget alment-menneskeligt, som alle kan lære af. Med en kolossal viden og mangeårig erfaring har han ikke bare gjort sportsgrenen tilgængelig og forståelig for mange. Han har også brugt platformen til at forfægte det synspunkt, at det kræver noget at opnå sine mål, men også at man så til gengæld gerne må stå ved, at man er god til noget”.

Om Dennis Ritter (f. 1972)

Dennis Ritter er uddannet journalist i år 2000 og har været ansat på DR Sporten, TV2 Nyhederne, TV2 Sporten og TV2 News. I 2007 overtog han rollen som kommentator på TV2s største cykelløb, herunder Tour de France. Han har udgivet fire bøger om cykelsport.

I et tæt samarbejde med Rolf Sørensen, men også Jørgen Leth, Chris Anker Sørensen m.fl. har han arbejdet på at formidle og udbrede kendskabet til cykelsporten igennem to årtier.

Dennis Ritter arbejder desuden som nyhedsvært på TV2 News, hvor han bl.a. har dækket dansk og amerikansk politik, samt konge- og kulturstof.

Dennis Ritter og Rolf Sørensen udgav 31. marts 2025 sammen bogen ”Rolf & Ritter – Historier fra 20 år i Tour de France”







Tilmeld dig
nyhedsbrevet


Hold dig informeret og sikr dig, at du aldrig går glip af en god oplevelse nær dig i Grindsted og det nærliggende Billund. Tilmeld dig nu.

Tak for din tilmelding - vi ses i MAGION









ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige faciliteter. Her finder du åbningstider for informationen, fitness, svømmehal og café. Hvornår ses vi?

IDRÆTTEN


MAGION er et hus som rummer mange forskellige sportsgrene, sportsudøvere og faciliteter hertil. Vores lokale foreninger er en del af vores daglige liv, og fylder huset med udøvere i alle aldre. Er du på udkig efter en idræt for dig?

KULTUREN


I MAGION hylder vi kulturen ved at have udstillinger rundt i huset fra oplands kunstnere. Herudover sørger vi for at skabe events, foredrag og underholdning for alle aldersgrupper i løbet af året. Hvad skal du mon opleve næste gang?

+PARTNER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale partnere. Vi søger hele tiden nye partnere, der vil være med til at udvikle kommunens levende kultur- & idrætsliv. Skal du være med?