De store rum
Når du skal bruge meget plads til den daglige træning eller større events kan DJS Arena, DJS Hal 3 og Lynghallen være lige de rum du har brug for.
DJS Arena til events
DJS Arena er en moderne multifunktionel arena med mobiltribuner og masser af kvadratmeter. Arenaens fleksibilitet gør MAGION til dit sikre valg, hvis du ønsker en gennemført kulturoplevelse eller planlægger konferencer, messer, stormøder og andre arrangementer. Leder du efter en arena til nationale og internationale sportsbegivenheders afvikling er DJS Arena det rette sted. Afhængig af opstilling kan DJS Arena huse op til 3.500 stående tilskuere til koncerter, 1.500 tilskuere til sportsbegivenheder og op til 1.600 siddende konferencedeltagere. Til shows anbefaler vi vores salsplan med plads til ca. 1.300 siddende gæster. Afhængig af setup kan salsplanen udvides til 1.900 publikummere.
DJS Arena til sport
DJS Arena indbyder til en dagligdag fyldt med idræt. DJS Arena er sammensat af to haller, der hver især er optegnet til 5 badmintonbaner, 1 håndboldbane og 3 minihåndboldbaner, 3 volleyballbaner og 2 hockeybaner (uden opstregning).
Der er scoretavler i hver hal og mulighed for at opsætte bander til indendørs fodbold. DJS Arena indeholder også en opvisningsbane til håndbold efter internationale mål. Der er 910 tribunepladser der suppleret af stolerækker og ståpladser bringer kapaciteten op på 1.500 pladser.
DJS Hal 3
DJS Hal 3 er en klassisk idrætshal med gode rammer til idræt som fx håndbold, basketball, fodbold, volleyball og badminton. Fordi DJS Hal 3 har integrerede ribber, bomme, tove og diverse gymnastik-redskaber er den velegnet til gymnastik på alle niveauer. DJS Hal 3 egner sig også til arrangementer med op til 500 personer afhængig af opstilling.
DJS Hal 3 indeholder 1 håndboldbane, 1 basketballbane / 3 skolebasket baner, 3 volleybaner, 5 badmintonbaner, velfungerende musik- og lydanlæg.
Lynghallen
Lynghallen er perfekt som håndboldhal, men rummer også andre idrætter og selskaber som fx GGIFs årlige julefrokost.
Lynghallen ligger på Sdr. Boulevard 21 [kun 5 minutters gang fra MAGION].
Ønsker I at booke Lynghallen - ring på 32 22 49 60 og tast 3 eller skriv til lynghallen@magion.dk.