Kontakt os

Søg på websitet



Login til Magion
Home   >  
Events   >  
Samtalekoncert med Andreas Bo i MAGION Grindsted - AFLYST

Samtalekoncert med Andreas Bo - AFLYST

Oplev Andreas Bo i et helt andet univers, når ham og Dennis Flacheberg inviterer til samtalekoncert. - Samtalekoncerten er desværre AFLYST

pil

12 nov 2025 Kl. 19.30

Samtalekoncert med Andreas Bo i MAGION Grindsted - AFLYST


En hyggelig aften i selskab med Andreas Bo og Dennis Flacheberg. En aften i musikkens tegn og hvor vi kommer lidt tættere på Andreas Bo.

Samtalekoncerten er desværre AFLYST







Koncerten

Samtalekoncert - kom tæt på Andreas Bo

MAGION i Grindsted danner rammen for en eksklusiv og intim samtalekoncert, hvor Andreas Bo åbner døren ind til sit liv – på og bag scenen. Sammen med den anerkendte guitarist Dennis Flacheberg, vil han dele historier, tanker og musik, der kommer lige fra hjertet.

Et liv i refleksion og musikalsk forvandling.
I anledning af sin 50-års fødselsdag har Andreas været på tour med comedyshowet “Fifti-Fifti” – og på selve dagen udgav han sit allerførste album som sanger og sangskriver. Et personligt og ærligt værk, indspillet med hans eget band.

“Det er fedt at tage en guitar og bare synge. Jeg elsker den inderlighed og det følelsesmæssige udtryk, som det aftvinger. Der er ikke noget staffage – det er bare musik. Hvis jeg er heldig, rammer jeg nogen og giver dem en god oplevelse. Alle teksterne handler om håb. Om at tingene – på en eller anden måde – løser sig.”

– Andreas Bo

Hvad kan du forvente?

Samtalekoncerten bliver ikke et klassisk Andreas Bo-show fyldt med parodier og hurtige punchlines – i stedet får du en ærlig og rørende oplevelse med en kunstner, der har noget på hjerte. Musikken er i centrum – i akustiske, nøgent smukke rammer – og du vil opleve både Andreas’ egne sange samt nogle af hans personlige yndlingsnumre, ledsaget af historierne bag.

Dennis Flacheberg vil styre samtalen og sætte Andreas i stævne med spørgsmål som:

  • Hvordan springer man ud som sanger midt i livet?
  • Hvad gør Andreas glad – og hvad frygter han?
  • Hvordan er livet som freelancer?
  • Bliver han stadig nervøs inden han skal på scenen?
  • Og hvordan forbereder man sig til at stå der – foran jer?

Du vil med garanti gå hjem med ny indsigt i en velkendt kunstner – og måske endda med lidt håb i hjertet.

Og ja… Andreas Bo vil stadig få dig til at smile. For han er stadig ham, vi kender – bare i en ny og mere sårbar version.

 

Praktisk

Samtalekoncerten er desværre AFLYST

Sted: Centralen, UKH, MAGION

Dørene åbner kl. 18.45
Koncerten starter kl. 19.30

Unummerede pladser
Pris pr. billet 250,- + gebyr

Koncertens varighed: 2 x 40 min. plus pause

Samtalekoncerten er desværre AFLYST

Spisning

Nyd en Kulturmenu - 2 retter - inden koncerten.

Menuen sammensættes af kokken ud fra årstidens råvarer.

Spisningen starter kl. 17.30

Køb spisning samtidig med billetten eller bestil den efterfølgende på cafe@magion.dk 







Tilmeld dig
nyhedsbrevet


Hold dig informeret og sikr dig, at du aldrig går glip af en god oplevelse nær dig i Grindsted og det nærliggende Billund. Tilmeld dig nu.

Tak for din tilmelding - vi ses i MAGION









ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige faciliteter. Her finder du åbningstider for informationen, fitness, svømmehal og café. Hvornår ses vi?

IDRÆTTEN


MAGION er et hus som rummer mange forskellige sportsgrene, sportsudøvere og faciliteter hertil. Vores lokale foreninger er en del af vores daglige liv, og fylder huset med udøvere i alle aldre. Er du på udkig efter en idræt for dig?

KULTUREN


I MAGION hylder vi kulturen ved at have udstillinger rundt i huset fra oplands kunstnere. Herudover sørger vi for at skabe events, foredrag og underholdning for alle aldersgrupper i løbet af året. Hvad skal du mon opleve næste gang?

+PARTNER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale partnere. Vi søger hele tiden nye partnere, der vil være med til at udvikle kommunens levende kultur- & idrætsliv. Skal du være med?