Kontakt os

Søg på websitet



Login til Magion
Home   >  
Events   >  
Foredrag med Thomas "MET" Kristensen - Jagerpiloten

Thomas "MET" Kristensen - Jagerpiloten

Et foredrag du ikke vil gå glip af!

pil

10 mar 2027 Kl. 19.00

Foredrag med Thomas "MET" Kristensen - Jagerpiloten


Kom helt tæt på livet som jagerpilot, når Thomas “MET” Kristensen deler sine oplevelser fra mere end 30 år i F-16 – fra vejen til cockpittet til missioner i krig. Et medrivende foredrag om mod, ansvar, broderskab og livet i luften.







Om Foredraget

Kom og vær med til et oplysende og medrivende foredrag om livet som jagerpilot.

Hør Thomas ”MET” Kristensen fortælle om vejen til cockpittet og om tilværelsen som jagerpilot.

F-16 har været hans trofaste følgesvend i mere end tre årtier og har bragt ham helskindet gennem fire krige. En følgesvend som har udviklet sig enormt siden den første tur i 1993 og frem til i dag, over 4000 flyvetimer senere.

Thomas ”MET” Kristensen er den eneste danske jagerpilot, som har deltaget i alle de skarpe operationer som Flyvevåbnet har været involveret i.

Hør om broderskabet blandt Jagerpiloterne, og om tilværelsen som jagerpilot i krig og fred. Missioner, hvor liv og sikkerhed ofte står på spil.

Få et indblik ind i hvorledes jagerfly anvendes i moderne krigsførelse, samt hvilke tanker og refleksioner det kan føre med sig, ikke mindst når hvervet som far også skal bestrides.

Thomas ”MET” Kristensen fortæller åbenhjertigt om de personlige oplevelser og overvejelser ved at skulle gå i krig, samt hvilke konsekvenser det har haft.

Et foredrag der giver publikum et fascinerende indblik i livet som jagerpilot i det danske flyvevåben og bringer publikum tættere på en verden, de færreste nogensinde får adgang til.

Ses vi?

Om Thomas Kristensen

Thomas Kristensen (f. 1969), med flyvernavnet MET, er opvokset på Amager.

Han blev student fra Tårnby Gymnasium i 1988, og påbegyndte efterfølgende en Reserveofficers uddannelse i Hæren. Efter en tur på Sergentskolen i Sønderborg og løjtnantsskolen i Oksbøl endte han som Delingsfører ved Gardehusarregimentet.

Det var her han i efteråret 1989 så en plakat for ”Pilot i Forsvaret”, som fik ham til at søge Jagerpilotuddannelsen ”inden han blev en gammel mand og fortrød det”.

I 1991 startede han på Flyveskolen på Avnø. Efter 13 måneder på Sheppard Air Force Base i Texas, graduerede han fra Euro Nato Joint Jet Pilot Training (ENJJPT) med klasse 93-05. Han kunne for første gang sætte sig i cockpittet på F-16 i 1993.

Siden da har han fløjet 4000 timer i henholdsvis Eskadrille 723, Eskadrille 726, og efter F-16 nedlukning på Flyvestation Aalborg, Eskadrille 727, Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup. Han har som den eneste danske jagerpilot deltaget i alle de skarpe operationer som Flyvevåbnet har været involveret i.

Bogudgivelser

  • ”F-16 oplevelser på danske vinger”: Gyldendal – 2011.
  • ”Hercules oplevelser på danske vinger”: Peoples Press – 2015.
  • ”Merlin oplevelser på danske vinger”: Politikens Forlag – 2017.
  • ”Kysser Himlen”: Politikens Forlag – 2017.
  • ”F-16 på vingerne med danske jagerpiloter”: Lindhardt & Ringhof – 2019.
  • ”Lynx i aktion for Danmark”: Lindhardt & Ringhof – 2021.

TV-produktioner

  • ”Jagerpiloterne”: DR – 2017
  • ”De danske kamppiloter”: TV-2 – 2023 
  • ”Jagerpiloten den sidste mission – For Gud, Konge og Fædreland”: DR – 2026

Arrangør

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle

Følg dem på FB: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk

Information om arrangøren:
MOD TIL
Skodshøjen 55
8240, Risskov, Danmark

Billetter

Billetpris: kr. 360,- + gebyr

Unummerede siddepladser

NB! Køb aldrig billetter af uofficielle kanaler som viagogo el. lignende!
Benyt kun www.ticketmaster.dk eller ticketmaster udsalgssteder.

Yderligere praktisk information

 

Spisning inden foredraget

Inden foredraget kan du tilkøbe spisning, og dermed fuldende Jeres aften

Vi serverer en Kulturmenu til kr. 200,- + gebyr

Menu kommer senere..

Når du har købt billet inkl. menu, får vi automatisk besked og sørger for at have et bord klar til dig. Ønsker I at sidde flere samlet, skal i blot bestille samlet eller i samme navn. 

Spisning kl. 17.30

 

Tidsplan

Foredraget afvikles i Centralen, UKH

Spisning kl. 17.30 

Dørene åbner 18.15
Foredraget starter kl. 19.00







Tilmeld dig
nyhedsbrevet


Hold dig informeret og sikr dig, at du aldrig går glip af en god oplevelse nær dig i Grindsted og det nærliggende Billund. Tilmeld dig nu.

Tak for din tilmelding - vi ses i MAGION









ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige faciliteter. Her finder du åbningstider for informationen, fitness, svømmehal og café. Hvornår ses vi?

IDRÆTTEN


MAGION er et hus som rummer mange forskellige sportsgrene, sportsudøvere og faciliteter hertil. Vores lokale foreninger er en del af vores daglige liv, og fylder huset med udøvere i alle aldre. Er du på udkig efter en idræt for dig?

KULTUREN


I MAGION hylder vi kulturen ved at have udstillinger rundt i huset fra oplands kunstnere. Herudover sørger vi for at skabe events, foredrag og underholdning for alle aldersgrupper i løbet af året. Hvad skal du mon opleve næste gang?

+PARTNER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale partnere. Vi søger hele tiden nye partnere, der vil være med til at udvikle kommunens levende kultur- & idrætsliv. Skal du være med?