
HOP MED HUMØRET
Glæd dig til at opleve Cirkus Mascots sidste forestilling her i MAGION
12 okt 2026 Kl. 17.00
Cirkus i børnehøjde med dygtige artister, dejlige dyr og den sjoveste klovn. Det er cirkus for alle og en oplevelse, man tager med sig hjem.
Du vil opleve artister som udfører saltomortaler fra et springbræt, håndstand på stablede stole, fartfyldt diabolo-spil, tempo-jonglering med både bolde og sabler, snurrende hulahop og meget mere!
Cirkusdirektør Mariannes puddelhunde viser dig, hvad samarbejde kan skabe, ponyen Poker tager sig god tid i manegen, grisene Yrsa og Wilma gør tingene på deres helt egen måde og gåsen Nemo viser finurlige tricks.
Og traditionen tro er klovnen Gulio klar med nye skøre idéer og masser af fjolleri.
- Det er cirkus der skal ses og kan mærkes med det samme!
Alle pladser omkring manegen er efter "Først til mølle"-princip og dørene til hallen åbner 30 min før forestillingen.
Forestillingen har en varighed på ca. 1 timer og 45 min. inkl. pause.
I pausen vil det være muligt for de mindste at tage en ridetur rundt i manegen på æslet Ghita.
Børn under 3 år kommer gratis med ind, hvis de sidder på skødet af en voksen.
Der er god plads til barnevogne og handicapvenlige adgangsforhold i hallen.
Har du spørgsmål?
Telefon: 20 74 50 52
(Telefontid alle dage fra kl. 10.00-12.00)
E-mail: kundeservice@cirkus-mascot.dk
Barn (3-11 år):
180,00 kr.
Voksen:
230,00 kr.
Alle betalte billetter tillægges billetgebyr på 9,94 kr.
Alle gebyrer er inkl. moms.
Køb dine billetter her.