
Foredrag med Hunt and Hike
Oplev en spændende fortæller, der deler ud af erfaringer og oplevelser.
25 feb 2027 Kl. 19.00
Glæd dig til en berigende aften med oplæg, refleksioner og fællesskab, når Grindsted Husholdningsforening inviterer til foredrag fyldt med viden, inspiration og gode fortællinger.
Tvillingerne Rikke og Trine Wagner Jacobsen er jægere, guider og søstre med en fælles passion for jagt, friluftsliv og eventyr.
De tager os med på et eventyr i den canadiske vildmark.
De tager os dybt ind i vildmarken og deler deres oplevelser som jagtguider i Canada. Deres foredrag er en blanding af humor, ærlighed og fascination, når de deler deres møder med det uforudsigelige - fra bjørne tæt på lejren til kunsten at bære en elg ud af skoven på hesteryg.
Deres historier spænder fra sjove jagtklienthistorier, såsom at dele telt med det modsatte køn i vildmarken, til nærdødsoplevelser, der sætter livet i perspektiv.
Foredraget er krydret med humor og sang og er velegnet til alle. Ingen erfaring, forkundskaber eller interesse for jagt er påkrævet - blot lysten til en aften fyldt med latter, spænding og indblik i naturens magiske verden.
Arrangør: Grindsted Husholdningsforening
Følg os på FACEBOOK – Grindsted Husholdningsforening
http://www.grindsted-husholdningsforening.dk/
Alle er velkomne