Indsamlinger og events
Følg med i indsamlingen til Motorik- og kampsportcenteret
REMA 1000 bag tidlig julegave
60.000 kr. er på vej til Motorik- og Kampsportscenteret i en donation som Grindsteds lokale REMA 1000 købmand, Allan Mortensen, står bag.
Donationen består af 25.000 kr. fra Købmændenes Kreditforeningsinstitut, 25.000 kr. fra REMA 1000 og købmand Allan Mortensen samt 10.000 kr. fra en lokal anonym giver.
Centerleder Henrik Steen-Andersen siger om bidraget på 60.000 kr.
Tusind tak til REMA 1000 for det fantastiske bidrag!
50.000 kr. fra tamilerne i Billund Kommune
Der er stadig et stykke vej til indsamlingsmålet, men når tamilerne i Billund kommer med 50.000 kroner, kommer frivillige og medarbejdere bag indsamlingen et stort skridt videre.
Initiativtagere til indsamlingen var Jeayrajah Rasiah og Surendran Sivakolundu. De kan fortælle, at der blandt de adspurgte ikke var én, der sagde nej.
Mange tak til initiativtagerne og de mange, der har bidraget til indsamlingen blandt tamilerne i Billund Kommune.
Home - Grindsted
Støttegruppen er stolte af at kunne meddele, at Home Grindsted støtter Motorik- og Kampsportscenteret med 500 kr. pr. hussalg fra 1. august til udgangen af 2021.
Vi håber naturligvis, at der kommer gang i hussalget.
Overvejer I at sælge huset, så kontakt Home Grindsted for en uforpligtende salgsvurdering på telefon: 7677 5300.
Besøg home i Grindsted
Tak for støtten!
Hotel Hedemarken støtter byggeriet
Støttegruppen er stolte af at kunne annoncere, at Hotel Hedemarken støtter byggeriet af motorik- og kampsportcenteret.
Der har været godt gang i salget af weekend-tapas hos Hotel Hedemarken. Det betyder, at Hotel Hedemarken kan donere 17.000 kr. til etableringen af et motorik- og kampsportcenter.
Tusind tak til Hotel Hedemarken for støtten!
Skjold Burne Grindsted støtter indsamling
Når man hele sin barndom har været aktiv i GGIF Gymnastik, giver det lyst til at hjælpe, når foreningen kalder.
Og Morten Kampmann Jacobsen og Nathja fra Skjold Burne Grindsted kan noget med vin, så da Sten Bang foreslog en støtte-vin som en del af støtten til etableringen af et motorik- og kampsportscenter, var Morten og Nathja med på idéen.
Køb vinen - en Toscana Rosso fra 2018 – i Skjold Burne Grindsted, så støtter Nathja og Morten indsamlingen med 10 kr. pr. flaske.
Tak for støtten!