Home   >  
Events   >  
Min vej hjem

Min vej hjem

Foredrag med Anita Andersen

23 okt 2023 Kl. 19.00

Min vej hjem


Vi har fornøjelsen af at høre Anita Andersen, der fortæller om sit liv..

Arrangeret af Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole.







Anita Andersen

Anita Andersen har i sommeren 2019 udgivet bogen "Min vej hjem", som er hendes selvbiografi og som handler om hendes liv og rejse fra mande til kvinde (transkønnet).

Ved første øjekast er der ikke meget, der afslører, at Anita Andersen for under ti år siden var en familiefar ved navn Henrik. Hun har gennem en stor del af sit liv følt sig fanget i en mandekrop, men der skulle 40 år, et ægteskab og to børn til, før hun sprang ud som kvinde og senere fik en kønsskifteoperation. 

I 2016 var Anita Andersen med i TV2-programmet 'Født i forkert krop', hvor man fulgte hende i kampen om at få en kønsskifteoperation. - Hun fortæller bl.a. om sin nye bog 'Min vej hjem' - om tiden efter og om de psykiske problemer, hun troede ville forsvinde, når hun sagde farvel til Henrik. 

Om foredraget

Anita Andersen har også medvirket i TV-programmer som 'Spørg mig om alt' på DR3. Hun har også medvirket i Go' morgen Danmark og TV-Midtvest m.fl. omkring hendes bogudgivelse, og har jævnligt været ude og holde foredrag. 

I sit foredrag fortæller Anita åbent og ærligt om sit liv "fanget i en forkert krop" og også lidt om de fysiske og psykiske forandringer og udfordringer, der følger med en hormonbehandling. 

"Jeg håber, jeg kan nedbryde en masse fordomme og hjælpe andre i samme situation, som den jeg selv har stået i. I dag har jeg det bedre end nogensinde, da jeg er kommet mig over min nedtur, og jeg føler mig endelig som en glad og komplet kvinde."

 

Arrangør: Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole







Tilmeld dig
nyhedsbrevet


MAGION Kultur- og Idrætscenter er det naturlige samlingspunkt i det midtjyske område og hele Grindstedegnens fælles mødested.

Accepter betingelser - Læs dem her









MAD & MØDER


Her dannes rammerne om møder og konferencer i levende omgivelser. Lokalerne og faciliteterne kan rumme både store og små arrangementer. Caféen sørger for friske forsyninger og forplejning efter ønske.

ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige afdelinger og faciliteter. Her finder du åbningstider for fitness, svømmehal og café.

INFORMATION


Fra events og kulturelle tilbud til café og aktivt idræts- og forretningsliv. Her finder du generel praktisk information omkring parkering, muligheder for kørestolsbrugere samt info omkring hal- og lokalebooking.

SPONSORER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale sponsorer. Vi søger hele tiden nye partnere blandt virksomheder, der vil være med til at udvikle kommunens levende idræts- og kulturliv.