Home   >  
Svømmehallen

MAGION svømmehal 

Et slaraffenland for vandhunde og deres familier




En moderne svømmehal for vandhunde i alle aldre

Du kan boltre dig i et 25 meter bassin, to børnevenlige bassiner, et varmtvandsbassin og dampbad med individuelle sæder.

Du kan komme i den offentlige åbningstid eller gå til holdtræning eller svømmetræne i den lokale svømmeklub.

Vi gør alt hvad vi kan for at holde faciliteterne moderne og vandkvaliteten og sikkerheden helt i top.




Sikker sjov

MAGION svømmehal er en både sjov og sikker svømmehal

Vores livreddere og faciliteter sikrer, at du trygt kan have det sjovt uanset om du hygger dig i varmtvandsbassinet, springer fra vipper eller svømmer baner. 

Der er løbende events i svømmehallen - se mere under EVENTS




25 meter bassin

Vores største bassin måler 25 x 12½ meter med en max dybde på 4 meter. Her er mulighed for op til seks svømmebaner og frit spil til leg og pjask i de offentlige åbningstider. 

25 meter bassinet byder på en 3 meter vippe, en 1 meter vippe og en 3 meter lang rutschebane. Der er desuden direkte adgang til et lækkert dampbaderum indrettet med behagelige individuelle sæder. 

Temperaturen er 27,5 grader.

Dampbadet er åbent i den offentlige åbningstid.




For børn

MAGION har to bassiner reserveret til børn og deres familier. Ved siden af svømmebassinet er vores legebassin på 12 x 6 meter med en max dybde på 90 centimeter.

Det egner sig til de større børn. Vores opvarmede børnebassin med et soppeområde er godt til familiens yngste. Her er rutschebane, springvand og masser af vandlegetøj - og dejligt varmt vand. 

Der er armvinger og bælter til fri benyttelse. 

Legebassinet er 28 grader og det opvarmede børnebassin er 32,5 grader.

Børn under 8 år skal være ifølge en voksen. Den voksne behøver ikke at være med i vandet, men skal være tilstedeværende og i nærheden af barnet.
Børn over 8 år må selv være i svømmehallen.




Varmtvandsbassin

Træning i varmt vand er en alsidig træningsform, hvor du træner din kondition, bevægelighed, muskelstyrke og balance. 

Træning i varmt vand er meget populært blandt mennesker med gigt og ømme muskler og led. Det skyldes, at man oplever en større bevægelsesfrihed i vand end på land.

Forskellige klinikker for fysioterapi anvender varmtvandsbassinet til træning - det kræver som regel en henvisning at komme med på disse hold. Kontakt din læge eller fysioterapeut, hvis du vil vide mere. 

Gigtforeningens lokale oplysningskreds Aftenskolen GOK Vest har undervisning i varmtvandsbassinet. Se deres hjemmeside Aftenskolen GOK Vest Grindsted for nærmere oplysning og tilmelding. Undervisningen er åben for alle.

Vandtemperaturen er 35,5 grader.




Tilmeld dig
nyhedsbrevet


MAGION Kultur- og Idrætscenter er det naturlige samlingspunkt i det midtjyske område og hele Grindstedegnens fælles mødested.

Accepter betingelser - Læs dem her



Sjovt men
sikkert





MAD & MØDER


Her dannes rammerne om møder og konferencer i levende omgivelser. Lokalerne og faciliteterne kan rumme både store og små arrangementer. Caféen sørger for friske forsyninger og forplejning efter ønske.

ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige afdelinger og faciliteter. Her finder du åbningstider for fitness, svømmehal og café.

INFORMATION


Fra events og kulturelle tilbud til café og aktivt idræts- og forretningsliv. Her finder du generel praktisk information omkring parkering, muligheder for kørestolsbrugere samt info omkring hal- og lokalebooking.

SPONSORER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale sponsorer. Vi søger hele tiden nye partnere blandt virksomheder, der vil være med til at udvikle kommunens levende idræts- og kulturliv.