Home   >  
Events   >  
Clement Kjersgaard - Kampen om USA

Foredrag med Clement Kjersgaard

Unge- & Kulturhuset og MAGION har fornøjelsen at invitere til foredrag med Clement Kjersgaard, kendt fra bl.a. Debatten og Deadline.

15 apr 2024 Kl. 19.00

Clement Kjersgaard - Kampen om USA


USA er på vej mod et præsidentvalg. Clement giver her sit bud på hvor USA er på vej og hvilken betydning det har for f.eks. Danmark.







Om foredraget

Verdenshistoriens ubetinget mest magtfulde nation er på vej mod et præsidentvalg mellem den nu 77-årige Donald Trump og den 80-årige Joe Biden – landet er historisk splittet og polariseret og Washington befinder sig i noget, der ligner en tilstand af permanent kaos.

Men, siger Clement Kjersgaard: Enhver, der har sagt at USA’s tid er forbi, er indtil videre blevet modbevist! Samtidig viser USA’s problemer os noget om vores eget samfund, vi helst ikke vil forholde os til og giver os: Et på mange måder skræmmende glimt af fremtiden. Hvad er landets styrker og svagheder? Hvad afgør, hvem der vinder valget? Hvilken betydning har det for resten af verden – og os i Danmark – hvis USA faktisk lægger rollen som supermagt på hylden?

Baseret på sin enorme historiske viden, sit overblik over den globale situation og USA som stormagt, giver Clement i foredraget sit bud på, hvor USA er på vej hen og hvad betydning de mulige udfald ved præsidentvalget har for verdenen og vores danske samfund – efterfulgt af god tid til spørgsmål og svar.

Foredraget er et samarbejde mellem Unge- og Kulturhuset og MAGION.

Om Clement Kjersgaard

Clement (f. 1975) voksede op i Aarhus. Han rejste som 16-årig alene til Hong Kong, hvor han tog sin studentereksamen, og blev senere uddannet på Universitet i Oxford (i Filosofi, Politik og Økonomi).

I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (raeson.dk) og siden 2004 har han lavet tv (og senere også radio) for DR på et hav af programmer – herunder Debatten, Deadline, Clement Direkte og en række programmer om USA og Storbritannien.

Som 35-årig vinder han Publicistprisen. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og ordstyrere.

Praktisk info

Billetter til foredraget koster 150 kr.

Start kl. 19
Dørene åbner 18.30.
Foredraget afvikles i Centralen i Unge- og Kulturhuset. 

spisning før foredrag

Til denne dag serverer kokken i MAGION Café en lækker american burger med pommes frites. 

Dagens menu koster 68 kr. pr. kuvert.
+ salatbar: 10 kr.

Der er adgang fra kl. 17.30 og maden serveres mellem kl. 17.30 og 18.45.

Det er muligt at bestille mad og bord på tlf.: +45 32 22 49 60 eller på booking@magion.dk samt ved henvendelse i MAGION Information i vores åbningstid.







Tilmeld dig
nyhedsbrevet


MAGION Kultur- og Idrætscenter er det naturlige samlingspunkt i det midtjyske område og hele Grindstedegnens fælles mødested.

Accepter betingelser - Læs dem her









MAD & MØDER


Her dannes rammerne om møder og konferencer i levende omgivelser. Lokalerne og faciliteterne kan rumme både store og små arrangementer. Caféen sørger for friske forsyninger og forplejning efter ønske.

ÅBNINGSTIDER


MAGION Kultur- og Idrætscenter har generelle åbningstider samt individuelle åbningstider inden for de forskellige afdelinger og faciliteter. Her finder du åbningstider for fitness, svømmehal og café.

INFORMATION


Fra events og kulturelle tilbud til café og aktivt idræts- og forretningsliv. Her finder du generel praktisk information omkring parkering, muligheder for kørestolsbrugere samt info omkring hal- og lokalebooking.

SPONSORER


MAGION Kultur og Idræt bygger på et uundværligt samarbejde med lokale og regionale sponsorer. Vi søger hele tiden nye partnere blandt virksomheder, der vil være med til at udvikle kommunens levende idræts- og kulturliv.